Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Hobro-anfører gav gave til FC København

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem FC København og Hobro IK.

FC København – Hobro IK 3-1 (1-1)
0-1 Edgar Babayan (3.)
1-1 Robert Skov (11.)
2-1 Dame N'Doye (56.)
3-1 Jonas Wind (85.)

Kampens bedste:

FC København: Robert Skov er bare for vild, når der skal tages frispark. Når modstanderen stiller sig lavt, og FC København har svært ved at spille sig igennem, er det ekstremt vigtigt for holdet at have en spiller som Robert Skov, der kan løse problemerne ved bare at sparke et frispark ind nærmest efter behag.

Hobro IK: Edgar Babayan viste et fantastisk spilhumør og havde en stor opportunisme i det fremadrettede spil. Babayan var ikke bleg for at udfordre FCK-defensiven, og det gjorde også, at han scorede et flot mål.

Kampens værste: Når man endelig har et resultat mod FC København, skal man for alt i verden undgå at formøble det væk ved dumme aktion. Det gjorde Jonas Brix-Damborg, da han gav Robert Skov et frispark, som selvfølgelig blev udnyttet. Det gør Jonas Brix-Damborg til kampens skurk, da det var med til at sætte gang i FC Københavns sejr.

Kampens detalje: Ikke siden oktober 2015 har FC København vundet over Hobro IK hjemme i Telia Parken. Det gjorde FC København dog i dag og tog dermed den syvende sejr ud af ti indbyrdes opgør siden 2014.