Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Lobjanidze vendte skuden efter pausen

Tipsbladet har set nærmere på lørdagens superligaopgør mellem Randers og Vendsyssel.

Randers - Vendsyssel 2-0 (0-0)
1-0 Saba Lobjanidze ('59)
2-0 Benjamin Stokke ('65)

Kampens Bedste
Randers:

Saba Lobjanidze fik en dårlig start på kampen ligesom resten af Randersmandskabet, der ikke spillede en god første halvleg. Efter pausen var han dog som forvandlet og skabte flere store chancer og scorede direkte på frispark

Vendsyssel:
Alexander Juel Andersen viste, at han var den rette kaptajn i dagens kamp. Højrebacken havde flere solide defensive aktioner, selvom han ikke så alt for heldig ud omkring Randers' 2-0 scoring.

Kampens værste:
Lucas Jensen på gæsternes højrekant kom ikke frem til meget i dagens kamp og blev også skiftet ud efter pausen.

Kampens detalje:

Dommer Peter Munch Larsen stødte uheldigt sammen med en Randersspiller efter en halv times spil og måtte lade sig udskifte med fjerdedommer Mikkel Redder. Og her fik tv-seerne en ekstra gave. Et kamerahold fulgte nemlig med dommeren ned i spillertunellen, hvor han fik behandling af Randers’ lægepersonale. De næste fem minutter kunne seerne følge dommeren overdrage ansvaret til sin fjerdedommer, mens han fik lægelige råd fra de kyndige på stedet.

Rent fodboldteknisk skal Benjamin Stokkes 2-0-scoring også fremhæves. Angriberen sparkede bolden ind med hælen bag om støttebenet - en utrolig svær detalje.