Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Målmand skadet under opvarmning

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem AC Horsens og Randers FC.

AC Horsens – Randers FC 1-1
0-1 Benjamin Stokke '35
1-1 Mathias Kristensen '86

Kampens bedste:

AC Horsens: Sammy Skytte startede første halvleg med et højt niveau, og han var med i en stor del af det, som hjemmeholdet havde. Desværre havde Skytte også flere afbrændere, men det ændrer ikke på, at han var en af de fremtrædende skikkelser for AC Horsens i dag. 

Randers FC: Benjamin Stokke spillede i dag sin første kamp for Randers FC, og det kunne nærmest ikke være gået bedre, da han scorede et mål og flere gange lavede fine afleveringer og kom frem til chancer. Interessant angriber at stifte bekendtskab med i Superligaen.

Kampens værste: Peter Nymann og var særdeles anonym det meste af kampen, og hvis man vil vinde, så går det ikke, at en angriber ikke spiller en væsentlig rolle. 

Kampens detalje: Målmand Matej Delac blev skadet under opvarmningen, og det betød, at Kevin Ray Mendoza skulle starte kampen i buret for AC Horsens. Det var hans debut for både klubben og i Superligaen, hvor han dog ikke kunne holde buret rent.