• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Bedst og værst: Marcondes assisterede i FC Midtjylland-debut

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem Lyngby BK og FC Midtjylland.

Af Victor Risager

Lyngby BK – FC Midtjylland 0-3 (0-1)
Awer Mabil, 0-1 (29’)
Mikael Anderson, 0-2 (54’)
Erik Sviatchenko, 0-3 (66’)

Kampens bedste
Lyngby BK

Lyngby BK var undertippede og var uden deres helt store profil i angriber Frederik Gytkjær, men de leverede en fin præstation, hvor de ofte var farlige. Det kan de blandt andet takke den hårdtarbejdende angrebdsuo Emil Nielsen og Gustav Marcussen for. Især i første halvleg pressede de mditjyderne og var farlige.

Læs også: LIVE: Sådan gik det, da Lyngby BK tog imod FC Midtjylland

FC Midtjylland
Der har været meget fokus på Emiliano Marcondes, der debuterede for FC Midtjylland, men selvom han gjorde det fint, var han ikke midtjydernes bedste mand i opgøret. I stedet var offensivkollegaen Awer Mabil i hopla, og australieren var for tredje kamp i træk kampafgørende – denne gang med et mål.  

Også anfører Erik Sviatchenko leverede som vanligt en stærk indsats i defensiven med adskillige gode indgreb. Forsvarskrumtappen scorede også et mål.

Kampens værste
Tim Sparv måtte sidde over imod Lyngby, og i stedet skulle Evander og Frank Onyeka udgøre den centrale midtbane. Og Tim Sparvs fravær var mærkbart. Hverken Frank Onyeka eller Evander kunne levere den samme defensive præstation, som Tim Sparv er garant for. Især Evander havde det svært kampen igennem i den nye rolle. 

Kampens detalje
Awer Mabil kunne søndag fejre sin fødselsdag med rollen som matchvinder mod Lyngby Boldklub. Det gjorde han efter oplæg af debutanten Emiliano Marcondes, der flot havde spillet sig igennem de kongeblås forsvar med Sory Kaba.

Sejren sørgede samtidig for, at FC Midtjylland fortsat har vundet alle deres udebanekampe i denne sæson, og at de holder fast i førstepladsen i Superligaen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus