Viborg FF - FC Nordsjælland 1-1 (0-1)
0-1 Emre Mor (10')
1-1 Sebastian Andersen (90')
Kampens bedste:
Viborg:
Lukas Lerager var dominerende på Viborgs midtbane og lavede flere gode erobringer, som satte gang i nogle kontraangreb for Viborg. Lerager modtog det røde kort otte minutter før tid, men det kan ikke tage fra ham, at han var holdets bedste.
FC Nordsjælland:
Allerede fra første fløjt var Emre Mor i hopla. Selv om han nogle gange overså sine frie medspillere, var det en fornøjelse at se det 18-årige angrebstalent, som gang på gang udfordrede FC Nordsjælland-forsvaret.
Kampens værste:
Jeppe Curth måtte med 20 minutter tilbage af kampen forlade banen med en skade. Men inden da havde Viborg-angriberen ikke vist sit bedste spil, da både han og Serge Deblé led under Viborgs få chancer.
Kampens detalje:
Emre Mors mål til 1-0 er værd at gense. Ikke nok med, at det var hans første Superliga-mål, så var det også et sandt langskudsbrag.