Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Pourié strålede for Randers

Vi zoomer ind på dagens Superligakamp mellem Randers og Viborg.

Randers - Viborg 2-1

Kampens bedste:

Randers: Angrebet i Randers fungerer bare i øjeblikket. Både Mikael Ishak og Marvin Pourié udlever deres potentiale med fantastisk spil, men når sidstnævnte både leverer et assist og scorer et mål, må titlen som kampens bedste Randers-spiller naturligvis gå til Pourié.

Viborg: Christian Keller var for første gang siden episoden med Jonas Borring på Randers' stadion, og her var det tydeligt, at Viborg-spilleren var opsat på at gøre det onde ved Randers. Det lykkedes ikke helt, men han var garant for flere gode aktioner i løbet af kampen.

Kampens værste: Han var måske ikke den, der spillede dårligst for Viborg, men få minutter inde i anden halvleg forspildte Serge Deblé en gigantisk chance. Man er nødt til at kende sin besøgstid, når Randers-angrebet er tilsvarende skarpt, så derfor får Deblé denne tvivlsomme ære.

Kampens detalje: Det så vidunderligt indøvet ud, da Randers efter få minutter eksekverede et hjørnespark på næsten perfekt vis. Bolden blev sendt fladt og hårdt ind i den bagerste del af feltet og gik igennem benene på flere spillere, men desværre var der ingen Randers-spiller, der kom til ordentlig afslutning.