Bedst og værst: Pukki-poweren var for voldsom for Helsingør
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Pukki-poweren var for voldsom for Helsingør

Brøndby vandt søndag eftermiddag med 6-1 over Helsingør. Vi zoomer ind på opgøret her.

Brøndby IF - FC Helsingør 6-1 (3-0)
1-0 Paulus Arajuuri 7'
2-0 Hany Mukhtar 10'
3-0 Kamil Wilczek 25'
4-0 Teemu Pukki 50'
5-0 Teemu Pukki 54'
5-1 Felipe Tontini 70'
6-1 Lasse Vigen 75'

Kampens bedste:

Brøndby IF:
Når et hold vinder med 6-1, så er det svært at udpege en enkelt spiller, som har gjort det klart bedre end de andre. Men med to assister og to scoringer markerer Teemu Pukki sig særligt i en kamp, hvor også spillere som Johan Larsson og Hany Mukhtar havde en kamp, hvor de legede sig igennem. I flere omgange kunne de blå-gule med lidt mere koncentration have vundet endnu større.

FC Helsingør:
Til gengæld er det den helt omvendte verden i Helsingørs tilfælde. Alligevel må det dog siges, at Adnan Mohammed er en spiller, som Brøndby-forsvaret særligt i første halvleg havde svært ved at kontrollere. Han havde desuden også en stor chance, hvor han kunne have krydret indsatsen med et mål. En spiller som indskiftede Tontini fik også et stort plus i bogen med sit mål.

Kampens værste:
Helsingør-holdet diskvalificerede sig nærmest som Superliga-hold denne søndag eftermiddag, hvor meget få ting fungerede defensivt. Det var ikke kun i forsvaret, at der var problemer, men hele vejen igennem holdet. Dog var de store black-outs i forsvaret meget medvirkende til, at lussingen blev så hård, og derfor må hele bagkæden dele denne post.

Kampens detalje:
Brøndby viste gang på gang overlegenhed i forbindelse med scoringerne. Dog var målet til 3-0 lige en tand mere lækkert, da BIF-holdet kombinerede sig igennem et forvirret FCH-hold, som endte hos Wilczek, der kunne score. Kun selve afslutningen havde ikke enorm klasse i dét angreb.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.