• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kristian Bjerggaard

Bedst og værst: Randers FC-dominans mod tamme Esbjerg

Af Kristian Bjerggaard

Esbjerg - Randers FC 0-3 (0-1)

0-1 Björn Kopplin 45'
0-2 Emil Riis 52'
0-3 André Rømer 58'

Kampens bedste:

Esbjerg: Mohammed Dauda

Det var en skrækkelig præstation af Esbjerg, og derfor var det også svært at finde deres bedste spiller. Mohammed Dauda leverede dog en godkendt indsats, hvor han flere gange satte de få angreb i gang, som Esbjerg havde i løbet af kampen. Der var til gengæld ikke meget andet at glæde sig over for tilskuerne på Blue Water Arena. 

Randers FC: Marvin Egho

Flere Randers FC-spillere gjorde en god figur. Marvin Egho viste især stor styrke, og han var en evig uro for Esbjergs defensiv. Han har et fantastisk drive med bolden, og så har han en god forståelse sammen med angrebsmakkeren Emil Riis, som han assisterede ved 2-0-scoringen. 

Kampens værste: 

Stort set hele Esbjergs hold kunne få den, men det bliver Rodolph Austin. Defensiven så skræmmende dårlig ud, hvor Randers' offensive spillere havde alt for nemt ved at komme til åbne målchancer. Jamaicaneren fik også et rødt kort i kampens slutfase. 

Kampens detalje:

Hvor kom den lige fra, Bjørn Kopplin? I overtiden af første halvleg modtager den tyske højreback bolden i højre side af Esbjergs straffesparksfelt, hvorefter han kanonerer bolden i modsatte hjørne. Fantastisk mål fra en spiller, der ellers ikke ofte har mål i støvlerne. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus