Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Mystisk advarsel i Randers

Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen mellem Randers FC og OB.

Randers FC - OB 0-0 

Kampens bedste

Randers FC
Randers FC spillede ikke deres bedste kamp i denne sæson. Derfor er det også svært at pege på holdets bedste spiller. Alligevel viste Mikkel Kallesøe stor løbevilje både offensivt og defensivt, mens han også havde et skud fra distancen i anden halvleg. Han må betegnes som Randers FCs bedste mand i et meget jævnbyrdigt opgør.

OB
OB var pisket til at vinde i Randers, men det lykkedes ikke. Fynboerne fik presset Randers i anden halvleg dog uden at sparke bolden i kassen. Jeppe Tverskov spillede en ganske god kamp for OB. Den centrale forsvarsspiller udstrålede kontrol i midterforsvaret, og tilmed skal det siges, at Randers aldrig for alvor blev farlige i offensiven.

Læs også:Braithwaite: Vasker ikke mit tøj efter kram med Messi

Kampens værste
Marvin Egho havde ikke held med mange af sin aktioner i søndagens opgør. Den østrigske angriber kæmpede meget med at finde sit spil og rummene i offensiven, hvorfor det kun blev til få ufarlige situationer.

Kampens detalje
Tosin Kehinde fik tildelt et mystisk gult kort. Andre Rømer gik ind i en hård tackling på Janus Drachmann, men dommeren valgte at give Kehinde det gule kort. En bizar situation hvor Rømer slap billigt fra tacklingen.

Læs også:FC Nordsjælland slår SønderjyskE efter comeback

Læs også:Bedst og værst: Maskingeværet 'AK' skød på ny med skarpt

Læs også:Frank efter remis: Jeg er irriteret, men også stolt