AaB - FC København 1-1 (0-0)
1-0 Lucas Andersen 58'
1-1 Dame N'Doye 83'
Kampens bedste:
AaB:
Der er ingen tvivl om, at Lucas Andersen havde en god kamp, hvor han tilmed fik lavet målet til 1-0 for AaB'erne. Han viste fint med offensivt initiativ, og han gjorde det godt sammen med Kasper Kusk, hvor de to gjorde det svært for gæsterne fra København at holde styr på AaB.
FC København:
I fraværet af Viktor Fischer kan det nogle gange se ud til, at Robert Skov kan være en offensiv enmandshær, og det er tydeligt, at modstanderne har respekt for hans spil i både åbent spil og ved frispark. Derudover skal der også lyde ros til Dame N'Doye for sin udligning til 1-1, som var det, man nok kalder for et sandt angribermål.
Kampens værste:
Jan Gregus fik ikke så meget ud af de 45 minutter, hvor han var på banen. Her lykkedes det ham også at sparke et frispark, som sandsynligvis var tiltænkt Robert Skov, hvis man aflæser både kantspilleren samt Ståle Solbakkens reaktioner.
Kampens detalje:
Klask! Sådan lød det, da Dame N'Doye baskede bolden i kassen til 1-1 i de sidste minutter af kampen.