Bedst og værst: Sana stod bag stærkt comeback
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Sana stod bag stærkt comeback

AGF fik 2-2 ude mod Brøndby, og vi zoomer her ind på, hvordan det gik til.

Brøndby IF - AGF 2-2 (1-0)
1-0 Simon Tibbling 13'
2-0 Besar Halimi 51'
2-1 Frederik Møller 63'
2-2 Tobias Sana 76'

Kampens bedste:

Brøndby IF:
Besar Halimi leverede både en sand drømmekasse og en masse arbejde for Brøndby i opgøret. Han er sammen med Christian Nørgaard særdeles vigtige, og da Brøndby var inde i deres bedste periode i kampen var han nærmest urørlig.

AGF:
Han stod bag oplægget til reduceringen og sendte selv udligningen i mål. Tobias Sana var dagens mand i skysovs for AGF, og blev til manges forundrelse - og måske også til Sanas egen - taget ud kort før tid. Men uden ham var det ikke blevet til meget for AGF denne søndag. 

Kampens værste:
Jan Kliment havde ikke sin bedste kamp, og han blev også meget forståeligt taget ud undervejs. Men en spiller som Johan Larsson kan heller ikke se tilbage på kampen med så meget glæde. Han stod bag straffesparket til AGF, da han i et kort øjeblik ikke var opmærksom på, at Spelmann kom lige bag ham og fik prikket bolden, da han selv ville sparke. 

Kampens detalje:
Halimis scoring til 2-0 var i sig selv meget smuk og kan måske blive et af de bedste mål på Brøndby Stadion i denne sæson. Simpelthen klasse. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.