Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Skytte på toppen

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem AC Horsens og AaB.

AC Horsens – AaB 0-0

Kampens bedste:

AC Horsens: Bjarke Jacobsen er en vigtig del for AC Horsens' midtbane. Han går aldrig i panik og formår hele tiden at spotte de rigtige områder at tage træk ind både med og uden bold. Han kan rydde op og gøre sig spilbar. Solid indsats af manden.

AaB: Wessam Abou Ali er ved at bide sig fast på AaB's hold, og i dag viste han hvorfor. Han skabte flere ting fra sin angriberposition, særligt fra kanten og ind, og han var flere gange lige ved at lave afgørende afleveringer. Han er i øvrigt blev sammenlignet med Zlatan Ibrahimovic på grund af sin attitude, og det bliver spændende at følge det offensive talent.

Kampens værste: Jakob Blåbjeg havde ikke en af sine bedste dage på kontoret, og han var lige ved at blive skurk i første halvleg, da en clearing gik helt galt, men den røg lige nøjagtig over målet. 

Kampens detalje: Selvom AC Horsens har et par enkelte angribere i for eksempel Oliver Drost og Mathias Kristensen, spillede Bo Henriksen med Sammy Skytte på toppen med Rune Frantsen. Bo Henriksen må sætte sin lid til, at der kommer en angriber ind inden transfervinduets afslutning.