Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: SønderjyskE sendte Hobro på sommerferie

Vi har set nærmere på den utroligt underholdende Superliga-kamp på DS Arena.

Hobro - SønderjyskE 3-2 (0-1)
0-1 Christian "Greko" Jakobsen (14')
0-2 Mads Hvilsom (56')
1-2 Sebastian Grønning (63')
2-2 Pål Alexander Kirkevold (70')
3-2 Sebastian Grønning (83')

Kampens bedste

Hobro:

Det blev blot til en halv times spilletid, men Sebastian Grønning kom ind og fik afgørende betydning med to scoringer. Måske har de fundet en afløser for Pål Alexander Kirkevold i den tidligere AaB-angriber?

SønderjyskE:

Både Mads Hvilsom og Simon Kroon viste sig godt frem i offensiven, men den svenske kantspiller får titlen som SønderjyskEs bedste mand. Han kreerede en række chancer og holdt godt fast i bolden. 

Kampens værste

Det var den sidste kamp i Hobro-trøjen for Quincy Antipas, og det er ikke en kamp, som afrikaneren vil huske for spillet på banen. Han mistede for mange bolde og formåede ikke at udfordre de tunge SønderjyskE-forsvarere. Blev også pillet ud efter 63 minutter. 

Kampens detalje

Mikael Uhre har haft et svært forår, hvor målene har manglet. Den store arbejdsindsats har han dog fastholdt, og det viste han mod Hobro, hvor han med en veltimet tackling sørgede for, at SønderjyskE kunne igangsætte det angreb, der førte til 0-2-målet. Det var veludført. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.