Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Stærk kamp til trods for stor fejl af Delac

Sønderjyske tog tre vigtige point mod AC Horsens. Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret.

AC Horsens - Sønderjyske 0-1 (0-0)
0-1 Thomas Juel-Nielsen (79.)

Kampens bedste:

AC Horsens:
Selvom det blev til en ærgerlig afslutning for Matej Delac, så stod han en flot kamp for AC Horsens, hvor han flere gange var årsagen til, at de ikke var kommet bagud lang tid før det skete. Derudover skal Mathias Nielsen nævnes for sit hårde arbejde hele kampen igennem.

Sønderjyske:
Thomas Juel-Nielsen skulle egentlig ikke have været på banen, men da Marc Pedersen gik ud med en skade i første halvleg blev han sendt på banen, og det gav i sidste ende tre point, da han var vaks inde foran mål efter fejlen fra Delac. Derudover havde Mart Lieder og Stefan Gartenmann også fine præstationer.

Kampens værste:
Det var ikke meget, som man fik at se fra Nicolai Brock-Madsens side i dagens kamp, som allerhøjest var usynlig og gjorde det nemt for modstanderne at lukke ham ned.

Kampens detalje:
Resultatet af kampen betyder, at der er maksimal spænding om udfaldet i gruppen, hvor det bliver spændende om AC Horsens kan holde sig væk fra de afgørende nedrykningskampe efter gruppespillet. Der er kun ét point mellem AC Horsens og Sønderjyske nu.