Bedst og værst: Sviatchenko kostede dyrt for FCM
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Sviatchenko kostede dyrt for FCM

Sønderjyske og FC Midtjylland fik et point hver i søndagens tidlige kamp. Tipsbladet.dk ser nærmere på opgøret.

Sønderjyske - FC Midtjylland 0-0 (0-0)

Kampens bedste:

Sønderjyske:
Selvom det ikke blev til den perfekte kamp for hverken Mart Lieder eller Sebastian Mielitz, så var det dem, der tog det tungeste læs for Sønderjyske. Særligt levede målmand en stærk indsats i at redde det ene point hjem til sønderjyderne.

FC Midtjylland:
Samarbejdet mellem Jakob Poulsen og Tim Sparv på den midtjyske midtbane havde ikke de store vanskeligheder med at styre kampen, selvom holdet var i undertal i mere end en time af opgøret. Det kræver en del, når man ikke kan se, at et hold egentlig er i undertal. 

Kampens værste:
Det er ikke alt, hvad Cristiano Ronaldo gør, som man skal efterligne. Det må Erik Sviatchenko sande, da det ikke hjalp holdet, at han blev smidt ud efter næsten en halv times spil. Det har med stor sandsynlighed kostet to point, at han ikke holdt igen med sin tackling på Sønderjyskes banehalvdel mod Marcel Rømer.

Kampens detalje:
I den sidste del af kampen leverede Mielitz særligt en imponerende redning, da Marc Dal Hende fik sendt et projektil mod mål. Selvom bolden stort set gik lige mod Sønderjyske-målmanden, så diskede Mielitz op med en redning, der nemt kan blive rundens flotteste.