Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Thomasen fik vist sit værd

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem FC Nordsjælland og OB.

FC Nordsjælland – OB 1-3
1-0 Andreas Skov Olsen ’3
1-1 Jens Jakob Thomasen ’23
1-2 Nicklas Helenius '48
1-3 Bashkim Kadrii '58

Kampens bedste:

FC Nordsjælland: Andreas Skov Olsen har gang i en fænomenal sæson, og igen i dag var han på pletten, da han scorede sit 14. mål i sæsonen. Der er krummer i den unge knægt. Ligesom resten af holdet faldt Skov Olsen dog i niveau efter halvlegen.

OB: Det var ikke meningen, at Jens Jakob Thomasen skulle starte inde, men det gjorde han, og han kvitterede med et mål og en stor præstation, hvor han fik skabt masser og var et stort omdrejningspunkt for fynboerne.

Kampens værste: FC Nordsjællands forsvar var meget skrøbeligt, og det var meget nemt for OB at skabe chancer undervejs. Det må og skal simpelthen gøres bedre af bagkæden.

Kampens detalje: Både i første og anden halvleg kom der hurtige mål. I første halvleg brugte Andreas Skov Olsen tre minutter på at score, og i anden halvleg var det Nicklas Helenius, der skulle bruge samme tid.