Bedst og værst: Thychosen slog til mod Horsens
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Thychosen slog til mod Horsens

FC Midtjylland tog en 3-0-sejr over AC Horsens søndag aften. Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen her.

FC Midtjylland - AC Horsens 3-0 (1-0)
1-0 Jakob Poulsen 37'
2-0 Gustav Wikheim 46'
3-0 Mayron George 86'

Kampens bedste:

FC Midtjylland:
Når det virkelig kører for en spiller som Tim Sparv, så lægger man faktisk ikke så meget mærke til ham. Det fungerer bare, og det gjorde det denne søndag. Han sørger for at binde holdet godt sammen, og gør det svært for modstanderne at få deres spil til at hænge sammen. Derudover havde en spiller som Mads Døhr Thychosen en rigtig fin kamp på højre wingback, hvor han viste flot frem, at han bestemt kan lidt af hvert. Heriblandt en række gode indlæg mod sin gamle klub.

AC Horsens:
Det er ikke verdens nemmeste opgave at finde en Horsens-spiller, der gjorde det godt. Stort set hele kampen var de et skridt bagud, men i målet gjorde Delac sit for, at det ikke skulle blive en voldsom snitter.

Kampens værste:
Det var sådan set ikke sådan, at Mads Juel Andersen havde spillet skidt, inden udvisningen. Det er heller ikke sikkert, at der overhovedet var straffespark, men virkningen af straffesparket og det røde kort ændrede alt ved kampen. 

Kampens detalje:
Det røde kort ændrede alt ved kampen, men indskiftningen af Wikheim lukkede den. Bare ét minut skulle han bruge på banen for at bevise, hvad han kan.