Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Ung super-sub brillerede i Brøndby

Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen mellem Brøndby IF og SønderjyskE.

Brøndby IF - SønderjyskE 1-0 (0-0)
Jesper Lindstrøm 1-0 (61.)

Kampens bedste
Brøndby IF

Det er svært at komme udenom Jesper Lindstrøm i forbindelse med prisen som Brøndbys bedste i opgøret. Den unge offensivspiller leverede en god præstation, efter at han var blevet indskiftet, og gav hele Brøndbys spil et løft med sin hurtighed, løbemønstre og dribleevner. Han krydrede indsatsen med et flot sejrsmål. 

Læs også:Brøndby-direktør: Købsoptionen på Samuel Mraz er overskredet

Der var dog også et par andre stærke præstationer, og blandt andre Jens Martin Gammelby gjorde god figur.

SønderjyskE
Anders K. Jacobsen fik en flyvende start på tilværelsen i SønderjyskE i foråret, og igen imod Brøndby leverede han en flot indsats. Han havde ikke de nemmeste arbejdsbetingelser, men var ofte selv farlig eller med til at spille holdkammeraterne til chancer. 

Læs også:Kickoff samtidig: Her er TV-programmet for sidste Superliga-runde

Kampens værste
Når en spiller skiftes ud i pausen, er det som regel en indikation om, at præstationen ikke har været i top, og sådan var det i dag for Samuel Mraz. Den unge lejesvend gjorde stort set ikke væsen af sig i de første 45 minutter, og slovakkens afløser, Jesper Lindstrøm, gjorde det noget bedre. 

Kampens detalje
I SønderjyskE har Glen Riddersholm og trænerstaben måske brugt coronapausen på at finde på dødboldskombinationer. De leverede i hvert fald en veludført og flot en af slagsen i dagens kamp, selvom det ikke udmøntede sig i et mål. Efter knap tyve minutter blev kombinationen taget i brug, hvor Anders K. Jacobsen løb sig helt fri midt i feltet og sendte en kvalificeret afslutning afsted. Afslutningen havde dog i hovedet på en holdkammerat, og det blev derfor ikke for alvor farligt. Se situationen i videoen øverst i artiklen. 

I anden halvleg forsøgte sønderjyderne sig også med en fin kombination ved et frispark, og det blev også farligt. 

Læs også:Superliga-seertal: Én kamp skiller sig ud

Læs også:FCN-profil skifter klub, men ved ikke hvornår: Det er lidt irriterende

Læs også:FC København-talent udlejet til islandsk klub