Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Vejret gjorde det svært i Hjørring

Tipsbladet.dk ser nærmere på 0-1-kampen mellem Vendsyssel FF og FC Nordsjælland.

Vendsyssel FF-FC Nordsjælland 0-1 (0-0)
0-1 Andreas Skov Olsen ’83

Kampens bedste:
Vendsyssel FF:

Hele Vendsyssel-forsvaret stod stærkt i billedet, men Sander Fischer har en helt særlig rolle i femmandsforsvaret. Den rutinerede hollænder formåede at binde det sammen i nordjydernes forsvar, hvor han konstant dirigerer og opmuntrer holdkammeraterne. Også Andreas Kaltoft og tilbagevendte Jakob Hjorth viste sig fra deres bedste side, og de tre stærke stoppere var uden andel i FC Nordsjællands sejrsmål.

FC Nordsjælland:
Ingen af de unge nordsjællændere udmærkede sig særligt i opgøret, men det er svært at komme uden om en ellers usynlig Andreas Skov Olsen, som med sin flotte frisparksscoring gjorde, hvad han kunne for at sikre top seks for FC Nordsjælland.

Kampens værste:
Spillerne gjorde, hvad de kunne, men forholdene i Hjørring gjorde det usædvanlig vanskeligt for de to mandskaber at få gang i spillet. Regnen silede ned, mens blæsten gjorde dybe afleveringer ekstremt svært at finde banens dybde, og flere gange strøg de lange afleveringer direkte ud over sidelinjen.
Vendsyssel FF’s Konaté så skidt ud i starten af opgøret, men den stærke angriber spillede sig op i løbet af kampen. Derudover må man også kritisere Michael Tørnes i målet, som ikke så godt ud ved frisparksscoringen.

Kampens detalje:
Det var et relativt chancefattigt opgør, men en enkelt gang formåede Vendsyssel-profilen Jón Dagur Thorsteinsson at komme fri med Nicolai Larsen i Nordsjælland-målet, efter islændingen med et fint træk satte Ulrik Yttergård-Jenssen ud. Heldigvis for udeholdet kom Yttergård tilbage og reddede bolden med en glidende tackling, da den egentlig havde passeret målmand-Larsen.