Video : Tipsbladet
Superliga

Bekræftet: Johnny Mølby er ny assistent i Esbjerg fB

Johnny Mølby er Esbjerg fB's nye assistenttræner. Det har klubben netop bekræftet på sin hjemmeside.

Den tidligere Superliga-træner Johnny Mølby skal fremover agere som assistent i Esbjerg fB. Han har skrevet under på en aftale, der binder ham til oprykningsklubben hele næste sæson.

Det har klubben netop bekræftet på sin hjemmeside.

Cheftræner John Lammers er meget glad for, at Johnny Mølby nu bliver en del af trænerteamet.

- Jeg har haft samtaler med flere trænere, og jeg føler Johnny er den rigtige for mit team. Johnny har jo tidligere været cheftræner, men han er meget positiv omkring at skulle være min assistent. Det bliver mig, der står med det overordnede ansvar og skal tage den afgørende beslutninger, men Johnny bliver sammen med A+-træner Lars Vind en vigtig del af beslutningerne, siger John Lammers til klubbens hjemmeside.

Allerede i morgen har den tidligere VFF-træner første arbejdsdag, oplyser Esbjerg fB.