Video : Tipsbladet
Superliga

Belgier var enig med Horsens: Transfer bliver ikke til noget

AC Horsens misser den belgiske midtbanespiller Sebastiaan Brebels.

I sidste uge kom det frem, at AC Horsens var tæt på at sikre sig den belgiske midtbanespiller Sebastiaan Brebels, men den transfer er der ikke længere grund til at bruge krudt på.

23-årige Brebels tørner til dagligt ud for Lommel SK i hjemlandet, og her bliver han hængende, selv om AC Horsens var en reel mulighed for midtbanespilleren, der også har spillet i Cercle Brugge og Zulte Waregem.

AC Horsens og Lommel kunne ikke nå til enighed.

- Forhandlingerne mellem de to klubber er brudt sammen. Jeg var personlig nået til enighed med AC Horsens, men jeg har ikke noget imod at blive i Lommel, siger Sebastiaan Brebels ifølge Voetbalnieuws. 

AC Horsens fik mandag en forrygende start på sæsonen, da holdet besejrede FC København 2-1 i Telia Parken.