• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Bendtner før hjemmebanedebut: Telia Parken er et helt specielt sted for mig

Nicklas Bendtner ser frem til at få hjemmebanedebut for FC København.

Af Victor Risager

Nicklas Bendtner fik sine første minutter i FC København-trøjen, da han søndag blev skiftet ind for københavnerne mod Hobro IK i Superligaen.

Det var imidlertid i Hobro, men i de kommende dage har den tidligere landsholdsangriber gode muligheder for at få sin hjemmebanedebut for FC København. Torsdag spiller de Europa League-kamp mod Lugano, mens de i weekenden tager imod FC Midtjylland i Superligaen.

Og at gå på banen i Telia Parken i en FC København-trøje er noget, Nicklas Bendtner ser frem til.

- Telia Parken er et helt specielt sted for mig, og jeg har haft mange store oplevelser her, men det har været som landsholdsspiller. Nu glæder jeg mig til at gå ind som FCK-spiller og opleve store aftener herinde sammen med FCK's fans, som jeg ved kan skabe en helt vild stemning til de her kampe, siger Nicklas Bendtner ifølge fck.dk.

Den 31-årige angriber er også fokuseret på, at der skal sejre til, efter at FC København har tabt deres seneste to kampe.

- Først og fremmest er mit og vores fokus på, at vi skal have to sejre den her uge. Begge hjemmekampe er meget vigtige for os, og vi har rettet al vores energi mod at levere to gode præstationer torsdag og søndag. Det kommer til at kræve meget af os, men vi glæder os, siger Nicklas Bendtner.

Superliga

Mere Superliga

Fokus