Bertelsen tilbage til assistentrolle i Randers: Jeg stiller mig til rådighed
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

Bertelsen tilbage til assistentrolle i Randers: Jeg stiller mig til rådighed

Rasmus Bertelsen nåede at stå i spidsen for Randers FC i 17 kampe i foråret og sørgede for redning i Superligaen - nu ser han frem til at blive assistenttræner under Thomas Thomasberg.

Da hollandske Ricardo Moniz blev fyret i Randers FC blev det assistent-træner Rasmus Bertelsen, der overtog roret i klubben, og selv om det på tidspunkter i foråret så mere end sløjt ud med resultaterne på banen, lykkedes missionen om at overleve i ligaen efter en stærk stime af kampe i sæsonafslutningen. 

Rasmus Bertelsen blev efter redningen spurgt til fremtiden i forhold til jobbet som cheftræner, men han gled elegant af på spørgsmålet med et svar om at få lidt tid til at puste ud efter den spændende sæsonafslutning, hvor Randers klarede frisag efter sejre over først FC Helsingør og siden Lyngby BK

Nu er Thomas Thomasberg blevet præsenteret som kommende cheftræner i klubben, og der ligger allerede nu fast, at Rasmus Bertelsen fortsætter i trænerteamet i sin tidligere rolle som assistent.

– Jeg har i hele processen sagt, at jeg stiller mig til rådighed for klubben lige meget hvad og i hvilken position, og det står jeg 100 procent også ved i forbindelse med denne løsning. At det bliver Thomas, der bliver cheftræner, glæder mig meget, for jeg synes han er et fantastisk menneske med de helt rigtige værdier, men også en superdygtig træner, og jeg glæder mig meget til samarbejdet.

- Jeg er glad for, at jeg fortsat kan være helt tæt på de spillere, som har rykket sig utroligt meget i de seneste måneder, og som jeg tror kan bære os frem mod lysere tider i Randers FC, siger Rasmus Bertelsen til Randers FC's hjemmeside.

Resten af trænerteamet fortsætter også med i de vante roller, hvor Morten Eskesen er assistenttræner og Erik Boye er målmandstræner samt Performance Manager Thomas Rostgaard Andersen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.