Besar Halimi: En stor chance for at jeg vender tilbage til Brøndby
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Besar Halimi: En stor chance for at jeg vender tilbage til Brøndby

Brøndby-lejesvenden skal tilbage til Mainz, men han vender gerne tilbage til Brøndby.

Han er lejet i Mainz og skal som udgangspunkt tilbage til Tyskland, men når sommerferien er forbi, er der en chance for, at Kosovos landsholdsspiller Besar Halimi er tilbage i Brøndby.

Det vurderer han selv.

Midtbanespilleren var fremragende i efteråret for Alexander Zornigers mandskab, men i foråret trak han en skade med ind, der reelt betød, at han aldrig vendte helt tilbage til sit høje niveau fra efteråret. Men han har mod på mere i Brøndby, hvis muligheden opstår.

- Der er en stor chance for, at jeg vender tilbage. Jeg elsker Brøndby. Jeg har det godt her og nyder at spille foran fansene. Det var et fantastisk år, også for mig, selv om min skade spolerede noget af mit forår. Jeg har det godt her, og så må vi se, hvad der sker, siger midtbanespilleren til tipsbladet.dk.

Han fortæller, at han nu har behov for en ferie efter en hård og opslidende sæson, der altså endte med at give en pokal i form af DBU Pokalen, men også sluttede skuffende med bare en andenplads i Superligaen.

- Jeg er glad for, at sæsonen er slut, for det var godt nok hård ttil sidst. Nu glæder jeg mig til at komme hjem og bruge tid med min familie, siger Besar Halimi og forklarer, at der stadig er en del muligheder i spil i forhold til fremtiden:

- Vi taler med dem (Mainz, red.) og Brøndby, og så må vi se, hvad der kommer til at ske.

Halimi nåede 29 Superliga-kampe. Han scorede syv gange og stod for fem assists.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.