• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Billetter revet væk: FC Midtjylland melder udsolgt til drive-in-fodbold

Foto: FC Midtjylland

Billetterne til FC Midtjyllands drive-in-fodbold-initiativ blev revet væk på under en time.

Af Victor Risager

Når Superligaen vender tilbage i næste uge, bliver det uden tilskuere på lægterne, da man vil forsøge at minimere spredningen af coronavirussen. Men selvom der ikke vil være tilskuere på stadion, har flere danske klubber præsenteret spændende tiltag for at engagere fans.

En af de mest omtalte idéer stod FC Midtjylland for, da man annoncerede planer om at invitere fans på drive-in-fodbold, hvor man kunne se kamp på en storskærm fra stadionets parkeringsplads. Idéen blev omtalt i alverdens medier, og mange fans har øjensynligt også været vilde med idéen.

Læs også:Optakt: Silkeborg IF - FC Nordsjælland

Billetterne til drive-in-fodbold til kampen mod AC Horsens er nemlig blevet revet væk.

FC Midtjyllands satte billetterne til drive-in-fodbold til kampen til salg fredag klokken 12.00, og efter en time var der udsolgt. Det meddeler Superliga-topholdet på sin hjemmeside og tilføjer, at de nu arbejder på at skabe flere pladser. 

Læs også:Coronatest i Superligaen: Flere klubber er corona-fri

- Vi arbejder på at skabe yderligere pladser, så alle får muligheden for at komme til drive-in-fodbold. Lykkes det, melder vi ud omkring mulighederne på fcm.dk og vores sociale medier, skriver FC Midtjylland.

FC Midtjylland spiller mod AC Horsens den 1. juni klokken 16.00, hvor der altså er premiere på drive-in-fodbold. 

Læs også:Bekymret Solbakken: Det er et puslespil, som ikke er lagt færdigt

Læs også:Esbjerg fB-reserve får chancen på ny plads: Det er et sats

Læs også:Kabongo fik comeback efter pause på 1 år: Rigtig fed følelse

Superliga

Mere Superliga

Fokus