Video : Tipsbladet
Superliga

Bjelland erkender: Vi gjorde det ikke godt

FC København tog tre vigtige point på det svære kunstgræs i Farum, selvom spillet ikke var prangende.

Lækre detaljer og flotte mål diskede FC København bestemt ikke op med på udebane mod FC København, men alligevel fik løverne kæmpet en sejr på 1-0 hjem.

Notorisk set har FC København ellers haft det svært på kunstgræsset, men et mål af Dame N’Doye før pausen gjorde de forsvarende mestre i stand til at forsvare de tre point hjem i anden halvleg.

Læs også:Bedst og værst: Kudus manglede for FCN

- Vi gjorde det ikke sindssygt godt. Vi gør lige nok til at vinde 1-0. Jeg synes, vi spiller en god første halvleg. Vi kommer frem til mange chancer, men anden halvleg er på deres præmisser. Vi står for langt, så de nemt kan spille ind i midten, hvor de er gode. Men det er en vigtig sejr, og det er aldrig sjovt at tage herud.

- Man bliver altid nervøs til sidst. Vi kommer lidt på hælene, og de har nogle hurtige folk oppe foran, så når de får lagt et ekstra tryk, og vi ikke kan holde på bolden, gør vi det svært for os selv, siger Andreas Bjelland til Canal 9.

Læs også:FCK nedkæmper FCN i fin generalprøve til europæisk brag

Bjelland fik også en lidt speciel opgave, da han i slutningen af kampen skulle sparke målspark i stedet for Kalle Johnsson.

- Vores kære keeper havde problemer med lysken, og hans venstrefod er ikke prangende, så jeg fik lov til at gøre lidt ekstra, siger Bjelland.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da FC Nordsjælland mødte FC København

Læs også:Tidligere FCK'er afviste svensk klub: Af familiemæssige og sociale årsager

Læs også:Steinlein om Brøndby-økonomi: Man skal passe på med sine udmeldinger