Video : Tipsbladet
Superliga

Bjelland skadet på ny - men trio er med igen for FC København

Når den sidste runde af grundspillet i Superligaen spilles i morgen, vil Ståle Solbakken have mulighed for at gøre brug af næsten alle sine spillere.

I sidste runde var Andreas Bjelland tilbage i FC København-truppen, men den tidligere landsholdsspiller er nu blevet skadet på ny, og derfor er han ikke med i truppen til søndagens hjemmekamp mod Hobro. Det er langtidsskadede Michael Lüftner heller ikke.

Derimod er både Rasmus Falk, Nicolai Boilesen og Pieros Sotiriou atter klar til at spille for Superligaens tophold igen, og det giver Ståle Solbakken nogle flere taktiske muligheder i både forsvaret, midtbanen og angrebet.

Den norske træner har valgt at udtage 19 spillere til kampen mod Hobro, og derfor skal der sorteres én spiller fra, inden der fløjtes op til grundspillets sidste kamp i Telia Parken klokken 17.00.

Herunder følger FC København-truppen:

1 Stephan Andersen
2 Guillermo Varela
3 Pierre Bengtsson
4 Sotirios Papagiannapoulous
6 William Kvist
7 Viktor Fischer
8 Nicolaj Thomsen
10 Carlos Zeca
14 Dame N'Doye
19 Denis Vavro
20 Nicolai Boilesen
21 Jesse Joronen
22 Peter Ankersen
23 Jonas Wind
24 Robert Mudražija
28 Pieros Sotiriou
29 Robert Skov
33 Rasmus Falk
40 Mohamed Daramy