Video : Tipsbladet
Superliga

Bjerregaard: Rart at få en sejr

AC Horsens kommer med godt momentum ind i playoffkampene om nedrykning.

Det var allerede sikkert, at AC Horsens ville ende blandt de to nederste i nedrykningspulje 1 og dermed skal ud i playoffkampe om at blive i Superligaen inden den sidste gruppekamp mod Randers FC.

Måske af den grund kom hjemmeholdet anderledes frit ud til kampen, og selvom de kom bagud, lykkedes det at vende kampen om vende 2-1.

- Det er selvfølgelig altid rart at få en sejr. Nu har vi fået et lille gok i nøden ved at skulle med i det her lort (nedryknings-playoff, red.), som det er, så det giver lidt selvtillid at få en sejr med videre. Det er selvfølgelig dejligt, siger André Bjerregaard til TV3 Sport.

Nu venter kampene om at rykke ned i 1. division altså, og her har André Bjerregaard en stor tro på sit holds evne til at overleve i Superligaen.

- Selvfølgelig gør vi det. Vi har lige så store muligheder som de andre, føler jeg, og vi har vist, at vi fint kan være med og spille op mod dem, og i dag får vi en superfin sejr, så jeg tror fuldt og fast på, at vi nok skal klare den, afrunder Bjerregaard.

André Bjerregaard fik et gult kort i dagens kamp og er dermed karantæneramt.