Video : Tipsbladet
Superliga

Blev vraget i sidste runde: OB-angriber er tilbage i kamptruppen

Anders K. Jacobsen var ikke en del af kamptruppen, da OB i sidste uge slog Randers FC, men er med, når OB møder FC Nordsjælland i morgen.

Der er vendt op og ned på hierarkiet i OB's angreb i denne sæson. Nicklas Helenius og Rasmus Festersen er væk, Sander Svendsen har braget fire mål ind i sine fire første kampe, Issam Jebali er spændende ny spiller, og Anders K. Jacobsen er røget bagerst i køen om spilletid.

For en uge siden var køen så lang, at der end ikke var plads til Jacobsen på bænken under kampen mod Randers FC. Efterfølgende skrev Ekstra Bladet, at OB havde forsøgt at tilbyde angriberen til en række klubber for at slippe af med hans lønpost.

I denne uge er Anders K. Jacobsen så tilbage i kamptruppen forud for opgøret mod FC Nordsjælland i morgen. Også reservemålmand Sayouba Mandé er blevet sin skade kvit, så han er med på bænken.

Cheftræner Jakob Michelsen betegnede i begyndelsen af ugen Troels Kløve som tvivlsom, men også han er med. Truppen er desuden på 18 spillere, så der skal ikke sies nogen fra.

De 18 er som følger.

27. Oliver Christensen
30. Sayouba Mandé
2. Oliver Lund
4. Ryan Johnson Laursen
5. Ramon Leeuwin
6. Jeppe Tverskov
7. Issam Jebali
8. Janus Drachmann
9. Bashkim Kadrii
10. Sander Svendsen
14. Jens Jakob Thomasen
16. Julius Eskesen
20. Jacob Barrett Laursen
21. Mathias Greve
23. Troels Kløve
24. Marco Lund
25. Moses Opondo
28. Anders K. Jacobsen