Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen bekræfter: Joronen har spillet sin sidste kamp for Horsens

Den knæskadede Jesse Joronen kommer ikke i aktion for AC Horsens igen.

Han har selv udtalt til tipsbladet.dk, at han håber på at komme i aktion et par kampe for AC Horsens, men den finske målmand Jesse Joronen har spillet for sidste gang for AC Horsens.

Det bekræfter klubbens manager Bo Henriksen til Horsens Folkeblad.

Jesse Joronen skifter efter denne sæson til FC København, der har købt målmanden i AC Horsens. Fordi Joronen er knæskadet og i behandling, har man besluttet, at det bedste er, at keeperen har spilet sin sidste kamp for Horsens, selv om han måske kunne nå at komme i aktion en kamp eller to.

- Vi vil gerne sende folk godt afsted videre i deres karriere, og vi tror ikke på, at der var mulighed for, at Jesse Joronen ville kunne spille flere kampe for os, uanset om det havde været i mesterskabsspillet eller en playoff-kamp om nedrykning, siger Bo Henriksen til Horsens Folkeblad.

Manageren fortæller, at der allerede nu er lavet en aftale om, at FC Københavns sundhedsstab assisterer i forbindelse med behandlingen af skaden.

Tidligere på ugen fortalte Jesse Joronen til tipsbladet.dk, at han altså troede på, han kunne spille for FCK igen.

- Jeg opholder mig lige nu i Belgien, hvor jeg skal snakke med en knæspecialist. Jeg forventer ikke, at jeg skal opereres. Jeg har før haft en knæskade, og min fornemmelse er helt klart, at det her ikke er noget alvorligt. Nu handler det om at få så meget information som muligt, og så må vi se, hvad prognosen er, sagde Jesse Joronen til tipsbladet.dk.

Den finske målmand, 25 år, spillede 28 Superliga-kampe for Horsens.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.