Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen: Det er et mirakel, at vi overlever

AC Horsens-træner Bo Henriksen var en lykkelig og lettet mand, efter at det søndag lykkedes dem at sikre endnu en sæson i Superligaen.

AC Horsens har haft en mildest talt svært forår, der betød, at holdet skulle ud i to play off-opgør mod Vendsyssel. Det sidste af de to blev spillet denne søndag, og med et 1-1 resultat overlever AC Horsens i Superligaen. 

Der har været skrevet en del om Bo Henriksen i foråret, der har budt på mange skuffende resultater, men selvom det blev spændende i det afgørende opgør mod Vendsyssel, så var cheftræneren rolig. 

- Jeg er faktisk tryg i hele den her kamp. Det er helt sindssygt, at vi skal ud i sådan et drama her, men det er bare vores sæson i nøddeskal. Det er et mirakel, at vi overlever, for alt er gået i mod os, sagde Bo Henriksen efter kampen til Eurosport 2. 

Selvom Bo Henriksen var rolig under kampen, så var han meget glad, da overlevelsen var sikret. Han er stolt over, at holdet har sikret sig overlevelsen i kampene mod Vendsyssel. 

Det er en kulmination på rigtig mange ting, der har været op af bakke for at sige det mildt. Vi ændrer noget, der går af helvede til, til at vi løser det alligevel. Det viser noget karakter. Det nemmeste i veren, det er sgu da at vinde, sagde Bo Henriksen. 

Vendsyssel derimod skal ud i to kampe mod tredjepladsen fra Nordic Bet Ligaen om en plads i Superligaen.