Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen efter 0-6: Overrasket over at det kunne gå så galt

AC Horsens har opbygget en ganske horribel statistik mod FC Nordsjælland og AaB. Alligevel kommer det store nederlag i onsdags bag på Bo Henriksen.

Det var nok ikke den start på sæsonen, de havde håbet på i AC Horsens.

Da uret i onsdags viste 90 minutter, stod der nemlig 6-0 på måltavlen på Right To Dream Park i Farum.

Læs også:FCN-assistent om fire teenagere på måltavlen: Business as usual

Med det ydmygende resultat fortsætter AC Horsens en lidet flatterende statistik mod holdene FC Nordsjælland og AaB. I de fire kampe, man i indeværende sæson har haft mod netop de to modstandere, lyder målscoren 0-18. Det skriver Horsens Folkeblad.

Til avisen fortæller træner Bo Henriksen alligevel, at holdets lave bundniveau kommer bag på ham.

- 18-0 i de fire kampe mod AaB og FC Nordsjælland ser voldsomt ud. Jeg er overrasket over, at det kunne gå så galt i Farum. Vi havde den rigtige strategi, og vi var i overtal rent defensivt hele tiden. Det var bare ikke nok, siger Bo Henriksen.

Læs også:Optakt: AC Horsens - AGF

AC Horsens på Superligaens 11. plads har lukket 38 mål ind i sæsonen. Kun bundholdet Silkeborg har indkasseret flere - 48.

Allerede på mandag får “Den Gule Fare” dog en chance for at få det grimme nederlag i Farum lidt på afstand. Her kommer lokalrivalerne fra AGF nemlig på besøg på CASA Arena.

Læs også:Spilforslag til Superligaen: Trodseffekt i Horsens?

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - SønderjyskE

Læs også:Efter debut i Superligaen: Han bliver en markant spiller