Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen gnider sig i hænderne: Får en af Danmarks bedste headere

Bo Henriksen jubler over tilgangen af Søren Reese, som han har haft kig på i mange år.

FC Midtjylland sikrer AC Horsens en del nye spillere i øjeblikket.

Onsdag har de danske mestre sikret sig både Sammy Skytte og Søren Reese og udlejet begge spillere til AC Horsens, der dermed er blevet forstærket frem mod den kommende sæson. Den Gule Fare solgte tirsdag Alexander Ludwig til OB, og Søren Reese ligner en oplagt afløser for ham i det centrale forsvar.

- Søren Reese har jeg haft kig på, siden jeg kom til AC Horsens for fire år siden, for han har et enormt potentiale og er en fantastisk dygtig leder. Han er en af de tre bedste headere i Danmark – både offensivt og defensivt – og han har en enorm styrke. Vi vidste, at der ville være en kalkuleret risiko for at miste Alexander Ludwig, men vi har hentet en fuldgod erstatning i Søren Reese, der kommer til at træde i karakter med det samme, siger ACH-manager Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.

Med tilgangene af Sammy Skytte og Søren Reese er der dog intet, der tyder på, at transfervinduet sækker i i AC Horsens. Ekstra Bladet erfarer således, at Simon Okosun snart skifter til FC Midtjylland. Det har Bo Henriksen over for Horsens Folkeblad afvist at kommentere.

AC Horsens har også fået tilgang af målmændene Matej Delac og Kevin Ray Mendoza samt midtbanemanden Frederik Mortensen.