Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen om Sormani: Ærgerligt at nogen skal snyde

AC Horsens-træneren kommenterede på Adolfo Sormanis karantæne.

Vejles cheftræner Adolfo Sormani havde angiveligt kontakt med sin bænk i løbet af sidste uges opgør mod AC Horsens, selvom italieneren havde karantæne.

Det kostede Sormani yderligere fem dages karantæne, til trods for AC Horsens’ ledelse gjorde indsigelser i håbet om at få tildelt point for kampen.

AC Horsens’ cheftræner Bo Henriksen vil ikke gøre sig til ekspert på sagen, men ærgrer sig over, at der blev snydt.

- Det så lidt spøjst ud. Det er da lidt ærgerligt, at der er nogen, der skal prøve at snyde. Men sådan er vilkårene engang imellem. Jeg fokuserer bare på, hvad vi selv kunne have gjort bedre, og vi var en katastrofe mod Vejle, siger Bo Henriksen til TV3 Sport.

AC Horsens tabte kampen til Vejle med 3-1.