Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen: Skal kunne matche SønderjyskE

Bo Henriksen har udtaget sin trup til AC Horsens' møde med SønderjyskE. Manageren mener, at østjyderne skal være i stand til at matche søndagens modstander.

Der er masser på spil, når AC Horsens søndag eftermiddag får besøg af SønderjyskE hjemme på Casa Arena.

Holdene ligger side om side i Superliga-tabellen, og med sejr kan det ene af de to mandskaber tage et stort skridt væk fra bunden.

Østjyderne er uden nederlag på hjemmebanen i de seneste fem kampe, og derfor tror Bo Henriksen på en hjemmesejr. Vi skal være i stand til at matche dem, siger han.

Læs også:Sannehs agent: Danske klubber kan være interessante

- Vi er ubesejrede på hjemmebane i de seneste fem kampe, og det giver os som hold en kæmpe tro på, at vi kan skabe endnu en god præstation i morgen, når vi møder SønderjyskE. Selvfølgelig har vi stor respekt for SønderjyskE og deres kvaliteter, men det er et hold, vi skal kunne matche på hjemmebane, og det skal vi vise i morgen, fortæller Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.

ACH-manageren frygter ikke, at hans spillere løber tør for kræfter, selvom det er efterårets sidste kamp.

- Der bliver gået til stålet på træningsbanen, og vi har rigtig mange spillere klar, så der er bestemt ikke noget, der indikerer, at de trænger til ferie. Vi er alle klar til at arbejde stenhårdt gennem hele kampe for at få den til at vippe over til vores side, slutter han.

Læs også:SønderjyskE tvunget til ændringer: Forsvarsprofil er blevet skadet

Til opgøret har Bo Henriksen udtaget 20 spillere. I forhold til truppen mod Hobro er unge Mathias Madsen med, og det betyder, at to spillere skal sorteres fra til den endelige kamptrup.

AC Horsens-truppen mod SønderjyskE: 

Matej Delač
Malte Kiilerich
Michael Lumb
Ayo Simon Okosun
Peter Therkildsen
Bjarke Jacobsen
Jacob Dyrborg Linnet
Peter Nymann
Rune Frantsen
Erhan Mašović
Hallur Hansson
Louka Prip
Jonas Thorsen
Mikkel Mena Qvist
Michael Lansing
Mathias Madsen
Matthias Præst
Alexander Ludwig
Nicolai Brock-Madsen
Jannik Pohl

Læs også:OB bekræfter: Ung keeper er til prøvetræning i Serie A-klub

Læs også:Holbæk ser spændende perspektiver i at holde på Horsens-ikon

Læs også:Profiler vender tilbage for SønderjyskE