Video : Tipsbladet
Superliga

Bøge og Hvilsom er stadig ikke blevet bedste venner

Jesper Bøge og Mads Hvilsom var engang bedste venner, men det lavede en enkelt episode om på. Et år senere er forholdet mellem de spillere stadig ikke helt genoprettet.

For et år siden fyldte en vis Snapchat-besked ganske meget i mediebilledet.

Mads Hvilsom havde over for Jesper Bøge givet udtryk for, at han ikke måtte score for SønderjyskE i den sidste grundspilskamp mod FC Midtjylland, og beskeden mellem de to tidligere holdkammerater vendte op og ned på deres venskab.

Før var de bedste venner efter en fælles tid i FC Midtjylland og Hobro, men da først sagen rullede ændrede alt sig mellem de to Superliga-spillere. På nuværende tidspunkt er venskabet stadig ikke som tidligere, men der arbejdes på at genoprette forholdet.

- Selvfølgelig er det noget andet. Det tager noget tid, når sådan noget sker. Men jeg er glad for, at vi har lagt det bag os og nu kan fokusere på at bygge venskabet stille og roligt op igen, fortæller Jesper Bøge til B.T.

Avisen har talt med begge spillere, og de fortæller hver især den samme historie om, at de nu er på god talefod igen.