Video : Tipsbladet
Superliga

Boilesen: Lokomotiv Moskva er gruppens bedste hold

Nicolai Boilesen kalder Lokomotiv Moskva det bedste hold i FC Københavns gruppe.

FC København tager torsdag hul på Europa League-gruppespillet, når holdet møder Lokomotiv Moskva fra Rusland på hjemmebane. Gruppen tæller også FC Zlin fra Tjekkiet og FC Sheriff fra Moldova, men det er FCK og Lokomotiv Moskva, der må anses som de to stærkeste mandskaber af de fire.

FC København var førsteseedet ved lodtrækningen og dermed på papiret bedre end Lokomotiv Moskva, men det er Nicolai Boilesen ikke helt enig i.

- Jeg vil mene, at de p.t. er det stærkeste hold i gruppen, selv om vi var seedet nr. 1 ved lodtrækningen. Men det er et storhold, der ligger nr. 2 i den stærke russisk liga, som rangerer lige under Top 5-ligaerne i Europa. I sommer så vi selv, hvor gode Krasnodar var da vi mødte dem, selv om de ikke stillede i stærkeste opstilling, og i vinter mødte vi også Spartak Moskva nede i Dubai, siger Boilesen til fck.dk og tilføjer:

- Der er mange penge i russisk fodbold, og der er mange stærke hold. Man skal ikke lade sig snyde af, at man måske ikke hører navnene på spillerne så tit herhjemme, men de har jo f.eks. Eder, der afgjorde EM-finalen. Så vi skal ud og top-præstere, og med opbakning fra tribunerne tror jeg også på, at vi kan gå et godt resultat.

Der er kickoff torsdag klokken 19.00.