Boilesen: Vi skal løbe skuffelsen ud af kroppen
Foto: Getty Images/Jan Christensen
Superliga

Boilesen: Vi skal løbe skuffelsen ud af kroppen

FC København skal bruge nederlaget til Atletico Madrid konstruktivt, når de skal besøge heden.

I torsdags blev FC København spillet ud af Parken i den første 1/16-finale i Europa League mod Atletico Madrid. Godt nok kom FCK foran, men i sidste endte måtte de gå fra banen med et bittert nederlag på 1-4.

Den tabte kamp har de nu haft et par dage til at sluge, og Boilesen, der i mellemtiden er fyldt 26 år, forklarer, at erfaringen skal bruges til at kunne præstere mod FC Midtjylland, når de søndag klokken 16.00 skal møde ligaens tophold.

- Jo flere kampe, jo bedre. Især når vi har tabt en kamp, er det dejligt, at vi rimelig hurtigt efter forhåbentlig kan få løbet skuffelsen ud af kroppen. Når vi spiller så mange kampe, gælder det om ikke at tage sidste kamps oplevelse med sig. Der er selvfølgelig nogle spillemæssige og taktiske ting, vi tager med os – både positivt og negativt. Men ellers har hver kamp sit eget liv, siger Nicolai Boilesen til fck.dk.

Boilesen og resten af FCK-holdet indledte ligaforåret med en sejr på 5-1 mod Randers FC, men det bliver noget andet mod FC Midtjylland.

- Det bliver en stor og fed kamp med mange tilskuere. FC Midtjylland kæmper med om guldet, og vi kæmper for at kravle opad i tabellen, så jeg tror på, at det bliver et spændende opgør. For os er Brøndby og FC Midtjylland jo de største konkurrenter, hvis man ser på de seneste sæsoner. Så der vil være ekstra tryk på i kampen, forklarer Boilesen.

I sæsonens første opgør mellem de to hold vandt FC København 4-3.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.