Video : Tipsbladet
Superliga

Boilesen: Vi var klart det bedste hold

Nicolai Boilesen mener, at FC København var bedre end Brøndby IF.

Længe så New Firm ud til at ende uafgjort, men i overtiden dukkede Jonas Wind op og sikrede FC København en snæver sejr på 1-0.

Og det var fortjent, mener Nicolai Boilesen. Han synes nemlig, at FC København var det bedste mandskab og havde flere chancer til at score på andre tidspunkter. Derudover fik de også holdt Brøndby IF godt fra fadet.

- Det var en fantastisk vigtig sejr, og jeg synes, at vi i 2. halvleg var klart det bedste hold. Her kommer vi frem til fire store chancer, og jeg skulle også selv have scoret - men det skete desværre ikke.

- Vi havde en god bevægelse i forsvaret, vi var gode til at pumpe forsvaret op og trække dem offside. Så jeg er utroligt stolt at den præstation, vi leverer i dag, siger Nicolai Boilesen til fck.dk.

Med sejren indtager FC København nu førstepladsen, men den kan FC Midtjylland tilbageerobre med en sejr over Esbjerg fB senere i dag.