Video : Tipsbladet
Superliga

Brandkamp var ikke nok for AaB-profil: Det er pisse nederen

Lucas Andersen spillede en stor kamp, men det var ikke nok til top seks for AaB.

AGF havde ekstremt svært ved at håndtere Lucas Andersen, som også udmærkede sig med en scoring og assist, da AaB slog århusianerne med 3-1. Sejren var ikke nok for hjemmeholdet, som var et enkelt mål fra top seks.

- Jeg ved kraftedeme ikke, hvad jeg skal sige. Vi har 117 chancer. Det fatter jeg ikke noget af. Vi skal bare sparke dem ind. Jeg regner med, at vi er i den pulje med 20 point ned til tre og fire, så det er pisse nederen, siger Lucas Andersen til Canal 9 efter kampen.

I sidste uge blev Andersens lejeaftale vekslet til en permanent aftale, og derfor er det selvfølgelig endnu mere skuffende, at holdet ikke har noget at spille for, men nu gælder om at se fremad.

- Det handler om at slutte godt af. Der er stadig noget at spille for, og forhåbentlig kan det munde i noget, der har med Europa at gøre, og vi har også stadig en pokalturnering. Grunden til, at jeg skrev under, er, at der er så meget potentiale i det her hold, fortsætter kreatøren.

Lucas Andersen og resten af AaB-mandskabet kan se frem til at nogle korte ture i nedrykningsspillets gruppe 2, hvor modstanderne foruden Randers FC er de to øvrige nordjyske klubber i Hobro og Vendsyssel.