Video : Tipsbladet
Superliga

Stor overraskelse i Brøndby: Fyrer Alexander Zorniger

Brøndby IF har fyret Alexander Zorniger.

Brøndby har netop fyret Alexander Zorniger.

Det skriver klubben i en selskabsmeddelelse.

- Brøndby IF har i dag besluttet at stoppe samarbejdet med Alexander Zorniger som cheftræner med omgående virkning, står der kortfattet i meddelelsen.

Fyringen kommer efter en svær tid, hvor Brøndby først spillede uafgjort 3-3 i Farum mod FC Nordsjælland og søndag aften tabte med 1-2 til Esbjerg.

Resultaterne betyder, at Brøndby ligger nummer fire i Superligaen - a point med nummer fem og seks - og klubben kæmper dermed om overhovedet at komme med i slutspillet.

Alexander Zorniger blev ansat som træner for Brøndby tilbage i sommeren 2016. I sin første sæson sluttede han på andenpladsen med klubben, og i sidste sæson var han lige ved at føre klubben til det danske mesterskab, men måtte nøjes med sølv i samme sæson. Den sæson vandt han pokalturneringen med klubben - den første titel i 10 år.

Men den kontante facon, Alexander Zorniger har, har også slidt på folk i klubben. Og det kan være en af årsagerne - sammen med de dårlige resultater - til, at Brøndby IF nu er på udgik efter en ny cheftræner.

Samtidig er det ikke mange spillere, der er kommet op igennem talentsatsningen Masterclass og har fundet vej til førsteholdet. Igen og igen er de blevet vejet og fundet for let.

Brøndby IF leder dermed efter en ny mand i spidsen for Superliga-holdet.