• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga plbold.dk

Derby giver Frank Lampard tilladelse til at forhandle med Chelsea

Derby har netop bekræftet, at man har givet Frank Lampard tilladelse til at forhandle en aftale på plads med Chelsea.

Af plbold.dk

Frank Lampard har officielt fået tilladelse af sin nuværende arbejdsgiver, Derby County, til at forhandle med Chelsea.

Derby County skriver i sin officielle udmelding, at tilladelsen forhåbentligt giver Chelsea muligheden for at få styr på trænersituationen inden pre-season - og nægter at komme med yderligere udmeldinger om situationen, før det er passende.

Med andre ord hører vi altså ikke mere fra Championship-klubben, før Lampard er på plads i Chelsea og/eller en erstatning for Blues-legenden er fundet. 

Chelsea har endnu ikke meldt noget officielt ud om situationen, men meget tyder på, at meldingerne mandag om, at et trænerskifte var under opsejling inden for 48 timer, holder stik.

Vejen tilbage til Stamford Bridge for klubbens mest scorende spiller gennem tiden ser i hvert fald ud til at være banet. Flere medier melder nu - og har løbende skrevet samme - at Chelsea kommer til at skulle betale Derby County en kompensation af 33,5 millioner kroner for at snuppe Frank Lampard.

Superliga

Mere Superliga

Fokus