Video : Tipsbladet
Superliga

Brian Priske udtager første FCM-trup: Stortalent kan debutere

FC Midtjylland har udtaget stortalent til opgøret mod SønderjyskE.

Brian Priske har overtaget cheftrænerjobbet i FC Midtjylland, og søndag får han debut i sin nye rolle, når midtjyderne gæster SønderjyskE i Superligaen.

Forud for det opgør har Brian Priske og trænerstaben udtaget truppen til opgøret, og her har de måttet se bort fra den brasilianske angriber Junior Brumado, der døjer med en fodskade.

Til gengæld kan en anden talentfuld offensivspiller få debut for FC Midtjyllands førstehold. Gustav Isaksen, der i foråret efter sigende afviste Ajax for at forlænge med FC Midtjylland, er nemlig med i truppen. 18-årige Isaksen gør sig som kantspiller. 

FC Midtjyllands trup mod SønderjyskE
1. Jesper Hansen
3. Tim Sparv
6. Joel Andersson
9. Sory Kaba
10. Evander
11. Awer Mabil
14. Alexander Scholz
20. Rasmus Nicolaisen
28. Erik Sviatchenko
29. Paulinho
31. Mikkel Andersen
34. Mikael Anderson
38. Frank Onyeka
40. Jens-Lys Cajuste
44. Nikolas Dyhr
45. Gustav Isaksen
56. Artem Dovbyk
88. Gustav Wikheim