Video : Tipsbladet
Superliga

Brix-Damborg om offsidemål: Den var ikke for god

Jonas Brix-Damborg er frustreret over, at Hobro IK lukkede et mål ind, selvom der var offside.

Hobro IK så ud til lige at kunne klare det hjem til halvleg uden at lukke mål ind mod FC Nordsjælland i dagens Superliga-kamp, men tre minutter inden pause måtte nordjyderne kapitulere.

Her fik Nicklas Strunck bolden i mål, men det mål skulle have ikke have anerkendt. Strunck modtog nemlig bolden fra Godsway Donoyh, der var offside, men det så dommertrioen altså ikke.

- Det er ikke så meget at gøre ved det nu, men det er dybt frustrerende. Det var en virkelig stor offside, og det er dødirriterende, at der kan ske sådan noget, når vi går og træner for det her hver dag, siger Jonas Brix-Damborg ifølge BT Sporten.

- Jeg ved godt, at man kan have en dårlig dag på kontoret, det havde vi også selv. Men den situation var ikke for god.

Hobro IK endte med at tabe kampen 2-1 efter en sen reducering i overtiden af Nicholas Gotfredsen.