Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-angriber føler sig ikke presset: Sådan vil det altid være

Samuel Mráz lader sig ikke kue af, at der nu er større forventninger til, at han er blandt dem, der skal score målene for Brøndby.

Masser af mål forlod Brøndby IF i løbet af vinterens transfervindue, hvor man måtte vinke farvel til både Kamil Wilczek og Dominik Kaiser.

Det betyder, at Samuel Mráz har fået en gylden mulighed for at vise sig frem i angrebet, men det betyder samtidig også, at der er nu er en forventning om, at det er den 23-årige slovak, der skal score målene for Brøndby.

Læs også:Lyngby straffede Brøndby på dødbolde i lang testkamp

Det ekstra pres påvirker dog ikke Mráz.

- Der vil altid være pres på os angribere, der skal score målene, men det er ikke nyt for mig. Jeg prøver altid at gøre mit bedste, for at hjælpe holdet og bidrage med mål, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Læs også:Brøndby-boss: Vi er en af de mest attraktive klubber i Skandinavien

Han mener samtidig, at kynisme og stort fokus fra Brøndby-spillerne er opskriften på sejr over SønderjyskE.

- Det er altid vigtigt at skabe mange chancer for at score mål. På tirsdag er det dog ikke sikkert, vi kommer frem til lige så meget, så vi skal være kyniske, når chancen opstår. SønderjyskE er et meget fysisk hold, og jeg formoder, at de kommer til at spille på omstillinger. Så vi nødt til at være fokuserede hele tiden.

Samuel Mráz har bidraget med fem scoringer og et enkelt oplæg i 16 kampe for Brøndby.

Læs også:46 Superliga-sommersalg: Kæmpe profiler på affyringsrampen

Læs også:Superliga-powerranking: FC Midtjylland er knivskarpe, og Brøndby rykker

Læs også:Mraz bliver i Brøndby sæsonen ud: Har ikke diskuteret længere frem