Brøndby var uden Nikolai Laursen, da holdet tabte 4-2 til SønderjyskE i seneste spillerunde, da den 20-årige lejesvend sad ude med en mindre skade.
Nu melder angriberen sig klar igen i et interview med 3point.dk
- Jeg er helt klar. Det er gået, som det skulle. Kampen i søndags kom lidt for tidligt, men jeg har trænet med hele ugen, og jeg kan ikke mærke noget i kroppen, siger Laursen til 3point.dk
Inden skaden havde Laursen imponeret i 2-2-kampen mod FC Midtjylland, hvor han både scorede selv og assisterede Hany Mukhtar.
Angriberen byttede PSV ud med Brøndby denne sommer på en lejeaftale, der gælder frem til sommer.