Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-angriber nyder opbakningen: Fedt at give tilbage

Nikolai Laursen var glad for at give fansene, som altid bakker op om holdet, noget tilbage ved at slå Randers FC søndag aften.

På Brøndby Stadion slog hjemmeholdet søndag aften Randers med 2-1 foran mere end 12.000 fans. Den midlertidige træner Martin Retov havde fundet plads til unge Nikolai Laursen i startopstillingen, og angriberen glæder sig over, at han være med til at give tilbage til fansene.

- Det var sindssygt fedt at kunne give noget tilbage til fansene i dag (søndag, red.). Jeg glemmer, hvordan det er at løbe rundt derinde foran dem hver gang. Jeg er meget glad for, at de støtter os på den måde, siger han til 3point.dk.

Laursen var med sin indsats også med til at give holdets nye træner en perfekt start, og det skal Brøndby-mandskabet forsøge at bygge videre på til slutspillet.

Næste opgave for Laursen og resten af Brøndby-holdet er torsdag, når de gæster Vendsyssel i Hjørring i kvartfinalen af Sydbank Pokalen.