Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-angriber roser uselvisk holdkammerat: Han arbejder for holdet

Superligaen er for Brøndbys vedkommende tilbage på tirsdag, og ifølge Samuel Mraz bliver det svært, for det starter med meget vigtige kampe. Samtidig roser han holdkammerat Simon Hedlund.

Efter mere end to måneders pause vender dansk fodbolds bedste række tilbage torsdag, hvor AGF og Randers FC mødes, men for Brøndby og SønderjyskE starter sæsonen først op tirsdag, når de to hold mødes i Brøndby.

Og genstarten bliver ganske ganske interessant, for det er ikke til at sige, hvordan holdene er kommet ud af den langvarige pause.

Derfor er der også brug for koncentration, da meget er på spil i de bare to runder, der er igen af grundspillet. Det ved den slovakiske angriber Samuel Mraz godt.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

- Jeg tror, det bliver ekstremt svært, for vi har de vigtigste kampe i sæsonen foran os. Vi har haft en lang pause, og nu skal vi spille uden tilskuere. Alle skal sørge for at finde motivationen til at spille med samme engagement som før pausen, siger Samuel Mraz i et interview med Sport.sk.

Den 23-årige angriber startede inde for Brøndby i de første runder efter salget af Kamil Wilczek, og han var godt tilfreds med det samarbejde, han havde med Simon Hedlund i angrebet hos Brøndby. Håbet er, at de to kan blive endnu bedre til at finde hinanden i den næste tid.

- Vi har den fordel, at jeg typemæssigt er som Kamil, der var rigtig god sammen med Simon. Der er ikke meget, der har ændret sig, siden jeg overtog Kamils rolle. Simon spiller som en andenangriber, der forsøger at forstyrre modstandernes forsvar med hurtige løb. Jeg forsøger det også, men min primære opgave er at være afslutteren på vores angreb, siger han og forklarer:

Læs også:Medier: City Football Group og Red Bull kæmper om samme klub

- Jeg spiller godt med Simon, fordi han altid er villig til at arbejde for holdet. Det viser sig også i de mange assists, han har fået de sidste par sæsoner. Som en holdkammerat i angrebet servicerer han mig rigtig godt. Samtidig kan han selv score og er i stand til at komme i farlige positioner.

Samuel Mraz har spillet 13 kampe og scoret fire gange indtil videre i Superligaen for Brøndby. Angriberen er startet inde i seks kampe.

Simon Hedlund har scoret fire gange og stået for hele ni oplæg i dansk fodbolds bedste række.

Læs også:Tidligere FCK-anfører stiller op i BIF-støttekamp: Det skal vi være bedre til

Læs også:Riddersholm: Vi fik en lærestreg mod FCK

Læs også:Rangers køber legendes søn