• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Brøndby-assistent: Bundesliga-boss førte mig ind på trænervejen

Matthias Jaissle fik både sin spiller- og sin trænerkarriere formet af Ralf Rangnick, der om nogen er manden bag RB Leipzigs succes og aktuelt er cheftræner og sportsdirektør for Bundesliga-klubben.

Af Anders Dehn

I dag er Matthias Jaissle assistenttræner for Alexander Zorniger i Brøndby IF, men den tyskeren kunne såmænd lige så godt stadig have været Bundesliga-spiller. Han har alderen til det, 30 år, og han havde niveauet til det, da han var yngre.

Men Jaissle nåede kun én hel sæson i den bedste række i Tyskland, inden skader først bremsede hans karriere og siden bragte den helt til ophør. Det tog dog kun et halvt år, fra han stoppede som spiller, til han begyndte som træner.

Læs også: Tysk invasion i Brøndby: Det er et valg med åbne øjne

Frieder Schroff, der havde været talentchef, da Jaissle var i Stuttgart, kunne godt bruge den pensionerede fodboldspiller i ungdomsafdelingen i RB Leipzig, og efter han havde fået smag for det, tog Jaissle en snak med manden, der selv havde bragt ham til Hoffenheim som spiller.

- Efter en lang snak med Ralf Rangnick, der også var i Leipzig på det tidspunkt - han er en person, jeg stoler meget på og læner mig op af – tog jeg trænervejen. På sigt vil jeg gerne tage skridtet mod at blive manager eller sportsdirektør, men mit første skridt er som træner, og det er en rolle, jeg nyder og ser mig selv i i mange år endnu. Så må tiden vise, hvad der kommer til at ske, siger Matthias Jaissle i et interview på brondby.com.

Rangnick førte Hoffenheim op gennem rækkerne som cheftræner, blandt andet altså med Jaissle på holdet, og har siden 2012 været en af hjernerne bag RB Leipzsigs opstigen i tysk fodbold. Primært som sportsdirektør, men også som cheftræner i 2015/16, da klubben gik fra 2. Bundesliga til 1. Bundesliga.

Nu er han så blevet cheftræner igen, mens klubben venter på, at Julian Nagelsmann overtager ansvaret fra næste sæson. 

Matthias Jaissle har været assistenttræner i Brøndby siden april 2017.

Superliga

Optakt: AaB - OB
Optakt: AaB - OB

Begge mandskaber kommer med storsejre i bagagen - hvem trækker det længste strå i Aalborg?

Mere Superliga

Fokus