• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Brøndby-emnet Risa: Vil kun skifte til en klub i udlandet

Birk Risa, som Brøndby IF har budt på, ser ingen grund til at forlade Odds BK til fordel for Rosenborg eller andre norske klubber. Skal han væk, skal det være til udlandet.

Af Anders Dehn

Odds BK er bare ét point fra førstepladsen i den norske liga, og så længe det er tilfældet, ser holdets venstre back ingen grund til at skifte til en rival i samme liga. Til gengæld kunne udlandet være en mulighed.

Birk Risa har længe været på Brøndby IF's radar, og spilleren bekræftede selv for en uge siden, at Superliga-klubben havde afgivet et bud på ham. Odd dog Brøndbys tilnærmelse.

Læs også: Norsk back bekræfter Brøndby-bud: Klubben har sagt nej

Det tyder til gengæld ikke på, at backen har opgivet tanken om at komme til udlandet. Som han siger til Eurosport om Rosenborgs interesse:

- Jeg ser ikke nogen grund til at forlade Odd, når vi spiller som nu. I hvert fald ikke til en anden klub i Norge.

Læs også: Brøndby skal på transfermarkedet: Jagter spillere til to positioner

Det ligger desuden fast, at Brøndby jagter en ny venstre back. Den nye fodbolddirektør, Carsten V. Jensen sagde i går, at det var en af to pladser, som han vil prøve at forstærke truppen med i dette transfervindue.

- Anthony Jung har ikke nok konkurrence på venstre back, så det vil vi gerne arbejde lidt med, lød det.

21-årige Birk Risa skiftede i 2014 til FC Köln, men fik bare to kampe for klubbens førstehold. Derfor skiftede han i marts 2018 tilbage til Norge, hvor Odds BK stod klar. Nu står han så på spring til endnu et klubskifte.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: AaB - Esbjerg fB

To målfattige mandskaber mødes i Aalborg søndag eftermiddag, så det ligner alt andet end en målfest. Men alligevel kan det godt blive en intens og spændende match.